13. dec. 2024

Optiker: Sådan bliver dit kontingent i 2025

Et nyt år byder traditionen tro også på nye opgaver. Det kan måske være tid til at kigge på budgettet for året. Derfor bringer vi her oplysninger om medlemskontingent for 2025.

Billede til nyheden Optiker: Sådan bliver dit kontingent i 2025
Nyt år, nyt budget. Nu kan du se, hvad dit kontingent bliver for 2025. Foto: Shutterstock

Det samlede kontingent til Serviceforbundet og Urmagernes og Optikernes Fagforening samt din afdeling inkl. fritidsulykkesforsikring og arbejdsløshedskasse bliver 1.071,50 kroner pr. måned i 2025. (Uden fritidsulykkesforsikringen er kontingentet 1.032,50 kroner).

Er du også tilmeldt efterlønsordningen, bliver dit kontingent 1.639,50 kroner pr. måned. (Uden fritidsulykkesforsikringen er kontingentet 1.600,50 kroner pr. måned).

Er du kun medlem af fagforeningen og ikke a-kassen, bliver dit kontingent 547,50 kroner pr. måned (Uden fritidsulykkeskontingent er kontingentet 508,50 kroner pr. måned).

Er du medlem som elev eller studerende bliver dit kontingent til fagforeningen 53 kroner pr. måned, hvis du også har fritidsulykkesforsikringen på de 39 kroner med, bliver dit samlede kontingent 92 kroner.

Dit kontingent er sat sammen af flere beløb, som fordeles mellem Serviceforbundet (fællesforbundet) og fagforeningen Urmagerne og Optikerne samt bidrag til arbejdsløshedsforsikring og efterløn.

Kontingent til både fagforening og a-kassen er fradragsberettiget på selvangivelsen. Det betyder, at det betalte kontingent fratrækkes ved beregningen af skat. Den typiske værdi af skattefradraget er ca. 30 procent.

Du skal ikke selv indtaste noget. A-kassekontingent og fagforeningskontingent bliver automatisk indberettet til skat. 

Relaterede nyheder