22. nov. 2024

Nytårsaftensdag – helligdag, feriedag eller arbejdsdag?

Hvordan er det nu med nytårsaftensdag? Er det en helligdag, en arbejdsdag eller en fridag?

Faglig
Billede til nyheden Nytårsaftensdag – helligdag, feriedag eller arbejdsdag?
Det er en god idé at have styr på reglerne for nytårsaftensdag. Foto: Shutterstock

I både urmagernes og optikernes overenskomster er nytårsaftensdag en almindelig arbejdsdag. 

Hvis du skulle have været på arbejde tirsdag den 31. december 2024, og din arbejdsgiver vælger at lukke butikken, kan du blive varslet at holde en enkeltstående feriedag eller en feriefridag. 

Det kræver dog, at arbejdsgiveren overholder ferielovens regler, der blandt andet siger, at du skal have besked om at afholde dagen som ferie eller feriefridag en måned forinden.

I henhold til Lukkeloven skal butikken lukke senest kl. 15.00 den 31. december. Skulle du have arbejdet længere end til kl. 15.00, kan virksomheden vælge at varsle din arbejdstid ændret, så du skal arbejde de resterende timer ind på et andet tidspunkt i arbejdstidsplanen. 

Her kræver det dog også, at arbejdsgiveren giver dig det varsel, du har krav på, som er et varsel på 4 uger.

Er du ikke varslet korrekt, har du fri med løn.

Relaterede nyheder