24. okt. 2024

OK25 – ved vi, hvor du arbejder?

Til foråret skal der forhandles nye overenskomster, og vi er allerede nu i gang med alt det forberedende arbejde. Herunder at gøre klar til urafstemningerne, og for at du kommer til at stemme om den rigtige overenskomst, er det vigtig at vi har de rigtige oplysninger om, hvor du arbejder. Også selv om du ikke arbejder under nogen overenskomst.

OK25
Billede til nyheden OK25 – ved vi, hvor du arbejder?
Til foråret skal der forhandles nye overenskomster for mange af vores medlemmer.

Overenskomsterne på det private område for optikere, urmagere og chefoptikere udløber i henholdsvis marts og april måned, og lige efter nytår påbegynder vi forhandlingerne om de nye overenskomster.

Men vi har også sideløbende forhandlinger i gang med Danske Regioner for de optikere, der arbejder i det offentlige på hospitalernes øjenafdelinger og kommunikationscentrene. 

For at vi har overblik over, hvor mange vi forhandler for under de respektive overenskomster, og for at du kommer til at stemme om den rigtige overenskomst, er det vigtigt, at vi har de korrekte oplysninger om, hvor du arbejder.

Vi vil derfor gerne opfordre dig til at besøge Min Side på uol.dk for at tjekke, om vi har de korrekte oplysninger. 

Er du ansat i Smart Eyes, er du, efter Synoptik har opkøbt virksomheden, ansat under Synoptik-overenskomsten.

Log ind og få adgang til Min Side

Relaterede nyheder