24. maj 2024

Hvordan er det nu med grundlovsdag?

Har jeg fri grundlovsdag, eller er det en helligdag? Ja, hvordan er det nu lige med grundlovsdag?

Faglig
Billede til nyheden Hvordan er det nu med grundlovsdag?
Har du styr på, om du har fri med løn på grundlovsdag? Foto: Shutterstock

Grundlovsdag er ikke en helligdag, men butikkerne skal holde lukket den dag, som på øvrige søgnehelligdage. 

Om du har fri med løn, afhænger af, om du arbejder et sted, hvor der er overenskomst, eller hvad der er aftalt i din ansættelseskontrakt.

I optiker-, urmager- og chefoptikeroverenskomsterne er det aftalt, at grundlovsdag betragtes som en helligdag, og du har derfor fri med løn.

Er du ansat under andre overenskomster, kan der være andre regler. Det gælder også, hvis du ikke er ansat under overenskomst.

Lukkeloven

Lukkeloven eller bekendtgørelse af lov om detailsalg fra butikker mv. regulerer, hvornår butikkerne må holde åbent.

Butikker skal holde lukket på følgende dage: nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 1. påskedag, 2. påskedag, Kristi himmelfartsdag, 1. pinsedag, 2. pinsedag, grundlovsdag, juleaftensdag, 1. juledag og 2. juledag. 

Nytårsaftensdag skal butikkerne lukke kl. 15.

Der findes en række undtagelser, som du kan læse mere om her

Relaterede nyheder