På initiativ af Optikerafdeling Vest har vi inviteret Rasmus Duus fra Videnscenter om Handicap til at komme og holde et oplæg for os om usynlige handicap.
Han vil blandt andet gennemgå forskellige handicaptyper, og hvilken skepsis der er overfor de forskellige typer. Vi stiller også spørgsmålet: Hvordan håndterer vi bedst muligt kunder med usynlige handicap – også når det drejer sig om børn – både når børnene er kunder, men også kunders børn, som kan være svære at håndtere?
Og hvordan håndterer vi, at vi har en kollega med diagnoser og særlige behov? Vi vil også høre om Solsikkeprogrammet, og forhåbentlig vil vi også få besøg af en solsikkebruger/pårørende med erfaring med besøg hos en optiker.
Hvornår: Onsdag den 24. april 2024.
Som altid vil der være mad fra kl. 18, og selve foredraget starter kl. 19.30.
Hvor: Serviceforbundet, Ramsingsvej 30, 2500 Valby. Det er ca. 900 meter fra Valby og København Syd station og 650 meter fra Vigerslev Allé station.
Tilmelding er nødvendig. Send en mail til: uol@forbundet.dk Husk at skrive på tilmeldingen, om du skal have mad med.
Skulle du have tilmeldt dig og senere blive forhindret, så giv meget gerne besked på telefon 26193389.
Mødet vil også blive live-streamet. Link til streaming udsendes automatisk til alle medlemmer ca. dagen før mødet.
Om Videnscenter om handicap
Hos Videnscenter om handicap kan du få viden, sparring og rådgivning om, hvordan du skaber inkluderende fællesskaber og styrkede muligheder for deltagelse for børn, unge og voksne handicap – i skolen, på uddannelser, i arbejdsfællesskabet og i fritidslivet.
Vi samarbejder med fagfolk, beslutningstagere, forskere og mennesker med handicap om udvikling af metoder og redskaber. Vi skaber overblik over barrierer og virksomme indsatser og bidrager til at omsætte viden til konkrete løsninger der styrker inklusion og fællesskaber.