15. mar. 2024

Besøg urmagerne på DM i Skills i Roskilde

Fire urmagerlærlinge fra Den Danske Urmagerskole konkurrerer i DM i Skills fra den 17. til den 20. april 2024 i Roskilde. Der er gratis adgang for alle interesserede.

Billede til nyheden Besøg urmagerne på DM i Skills i Roskilde
De unge urmagere skal konkurrere om at blive den bedste. Foto fra tidligere Skills.

DM i Skills finder i år sted på Dyrskuepladsen i Roskilde.

Det hele starter onsdag den 17. april kl. 19 med en åbningsceremoni, hvor du kan opleve de forskellige fag og deltagerne blive præsenteret ved en fælles indmarch.

DM i Skills afsluttes lørdag den 20. april kl. 14, hvor vinderne fra de forskellige fag bliver kåret.

Fire urmagere fra ZBC - Den Danske Urmagerskole – konkurrerer om at blive danmarksmester i urmageri.

De fire konkurrenter er Marius Østergaard Kristensen, Frederik Jeppe Mørch, Joakim Kristian Kjeldgaard og Rasmus Langmaack.

Du kan læse meget mere om hele programmet og alle de praktiske oplysninger på DM i Skills 2024.

Relaterede nyheder