Er du ansat under en af de overenskomster som Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne har indgået, så har du en Fritvalgs Lønkonto.
Hvis du har valgt at bruge din Fritvalgs Lønkonto eller dele heraf som ekstra løn, så skal din arbejdsgiver udbetale den saldo, du har stående på Fritvalgs Lønkontoen senest med din juni-løn. Det er en del af de nye overenskomstforlig.
Mange arbejdsgiver vælger dog at udbetale saldoen allerede med maj-lønnen.
På de fleste lønsedler kan du se din saldo nederst på lønsedlen, og måske har du mere til gode, end du selv er klar over.
Har du valgt at bruge Fritvalgs Lønkontoen til pension eller seniorfridage, må din arbejdsgiver ikke udbetale saldoen og derved ændre dit valg.