Urmagerne er blevet attraktiv arbejdskraft, også udenfor urmagerfaget. Er du en af de urmagere, der har job udenfor urmagerfaget, vil vi gerne høre fra dig.
For at vi kan danne os et billede af, hvor urmagerne arbejder, og under hvilke løn- og arbejdsforhold de er ansat, er vi meget interesseret i at høre fra urmagere, der har fået job udenfor branchen.
Oplysningerne skal vi bruge for at vurdere, om der er grundlag for at overenskomstdække de nye urmagerarbejdspladser, men også for at få mere viden om jeres arbejdssituation, så vi kan hjælpe og vejlede jer så godt som muligt.
Er du en af de urmagere, der arbejder udenfor urmagerbranchen, så send os en mail til uol@forbundet.dk, hvori du skriver dit navn, og hvor du arbejder.