- AllCopyrights-www.camillalundbye
Michael Schøt er komiker med politisk satire som omdrejningspunkt. Foto. AllCopyrights-www.camillalundbye.com
21. februar 2022

Generalforsamling i Optikerafdeling Øst

OPTIKERAFDELING ØST inviterer til generalforsamling og foredrag torsdag 7. april 2022

Efter 2 år med corona trænger vi til lidt god underholdning. Vi har derfor inviteret Michael Schøt, som kan levere stærk samfundskritisk satire – serveret på sympatisk og charmerende vis. Michael Schøt forstår som ingen andre at påpege det både latterlige og lattervækkende i verden omkring os. Hans venlige og imødekommende væsen gør, at han aldrig bliver ondskabsfuld, men altid underholder sit publikum på en intelligent og tankevækkende måde. 

Mødested: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V. Det er ca. 8 min. gang fra Hovedbanen. Vær opmærksom på evt. parkeringsafgift.

Tid: Kl. 18.00 vil der være mad. Kl. 19.45 er der underholdning med Michael Schøt (tilmelding nødvendig). Kl. 20.45 ordinær generalforsamling med følgende

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af sekretær
  3. Bestyrelsens beretning
  4. Regnskab
  5. Fastsættelse af afdelingskontingent
  6. Indkomne forslag
  7. Fastsættelse af fordeling af løn mellem formand og kasserer
  8. Valg af formand (afg. Dorthe Kallehauge – genvalg modtages)
  9. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer (afg. Jette Rønnenfelt – modtager genvalg og afg. Hanne Becker Colmorten – modtager genvalg.)
  10. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter (afg. Pernille B. Jakobsen og Tobias Groth - genvalg modtages)
  11. Valg af 1 bilagskontrollant (afg. Lisbet Hou - genvalg modtages)
  12. Valg af 1 bilagskontrollantsuppleant (Charlotte Nyberg – genvalg modtages)
  13. Evt.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden, Dorthe Kallehauge, i hænde senest torsdag 31. marts 2022.

Tilmelding til spisning senest onsdag 30. marts 2022

Tilmelding og forslag kan sendes til Dorthe Kallehauge, Herlufsholmvej 13B, 2720 Vanløse eller pr. mail til: tilmeldinguol@gmail.com.

Ved tilmelding så husk at skrive, om du deltager i både spisning og underholdning, eller om det kun er en af tingene.

Hvis du har meldt dig til og er forhindret i at deltage, så vær sød at melde afbud – gerne på tlf.: 26193389.

Vigtige nyheder

Tjek din Fritvalgs Lønkonto

Har du en saldo stående på din Fritvalgs Lønkonto, så er det tid til at få det udbetalt.Din arbejdsgiver skal udbetale saldoen senest med...

Læs mere her