Nu skal gravide som udgangspunkt ikke længere omplaceres eller hjemsendes i uge 28+0
Nu skal gravide som udgangspunkt ikke længere omplaceres eller hjemsendes i uge 28+0. Foto: Shutterstock
25. oktober 2021

Nye retningslinjer for gravide og COVID-19

Sundhedsstyrelsen har ændret retningslinjer for personer i øget risiko, herunder også gravide i sundhedssektoren.
Nu skal gravide som udgangspunkt ikke længere omplaceres eller hjemsendes i uge 28+0

Langt de fleste personer i øget risiko kan gå på arbejde, som de plejer, hvis Sundhedsstyrelsens smitteforebyggende råd kan overholdes. Det gælder både færdigvaccineret og personer, som ikke er vaccineret.

Du behøver derfor ikke som udgangspunkt at blive flyttet til en anden funktion eller arbejde hjemmefra, heller ikke selvom du til hverdag har kontakt med mange mennesker. Det gælder også for gravide. Det er dog vigtigt, at du taler med din arbejdsgiver om, hvorvidt der skal foretages nogle ændringer ift. dine arbejdsopgaver eller arbejdsforhold, så smitte forebygges mest muligt, og du kan føle dig tryg, når du går på arbejde.

Hvis du arbejder i sundheds-, social- eller plejesektoren er det vigtigt, at du bruger de værnemidler, som anbefales til de forskellige arbejdsopgaver.

Hvis du har en særligt øget risiko og for eksempel har en kombination af risikofaktorer som visse kroniske sygdomme, svær overvægt og graviditet, er det måske nødvendigt at tage særlige forholdsregler. Du kan ved behov kontakte din behandlende læge på sygehus eller egen læge for en konkret vurdering af din risiko på arbejdspladsen.

Din arbejdsgiver har ansvar for, at arbejdsmiljøet på din arbejdsplads generelt er sikkert.

Du kan se hele pjecen her


Vigtige nyheder