Corona: Det skal blandt andet være muligt at spritte hænder af i butikken. Foto: shutterstock
19. oktober 2020

Har du styr på corona-reglerne for butikker?

Corona er desværre stadig iblandt os, og det betyder, at der for detailbutikker blandt andet er regler for hvor mange, der må være fysisk til stede i butikken ad gangen. Desuden skal der være mulighed for at kunne spritte hænder af og opsat informationsmateriale.

Alle virksomheder og offentlige institutioner med lokaler, som offentligheden har adgang til, skal opfylde en række krav:
  • Begrænset adgang: Der må maksimalt tillades adgang for 1 person pr. 4 kvadratmeter gulvareal, hvortil der er offentlig adgang. I lokaler, hvor kunder, besøgende eller deltagere i det væsentlige sidder ned, må der dog tillades adgang for 1 kunde, besøgende eller deltager pr. 2 kvadratmeter gulvareal. Gulvarealet opgøres væg til væg uanset møbler og inventar.
  • God afstand: Lokalerne skal så vidt muligt indrettes, så kunder og besøgende kan holde afstand til hinanden.
  • Tydelig information: Du skal opsætte informationsmateriale, fx plakater med information om, at personer med symptomer på coronavirus/covid-19 bør isolere sig i hjemmet, samt om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum.
  • Hjælp dine medarbejdere med den rigtige adfærd: Du skal sikre, at alle medarbejdere har mulighed for at overholde Sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd.
  • Gør god hygiejne let: Stil så vidt muligt vand og sæbe eller håndsprit (mindst 70 % alkohol) frem til kunder og besøgende.
  • Brug handsker: Hvis du sælger fødevarer uden emballage, skal dine medarbejdere bruge handsker ved salg af ikke-emballerede fødevarer.
Du kan finde alle reglerne og links til plakater og poster på virksomhedsguiden 

Vigtige nyheder

Nytårsaftensdag helligdag, ferie eller arbejdsdag?

Hvordan er det nu med nytårsaftensdag. Er det en helligdag, en arbejdsdag eller en fridag? Og hvordan skal jeg varsles?

Læs mere her