Corona spørgsmål og svar
Urmagerne og Optikerne anbefaler, at du tænker dig nøje om, før du tiltræder en aftale om lønnedgang.
Foto: Shutterstock
27. marts 2020

Bliv klogere på trepartsaftalen, arbejdsfordeling, lønnedgang mv.

Der har været utrolig mange spørgsmål og svar, siden Coronakrisen ramte os, og de forskellige hjælpepakker blev fremlagt og vedtaget i Folketinget.

Det, der var rigtig den ene dag, ændrede sig den næste, og derfor kan du have fået nogle svar - også fra Urmagerne og Optikerne, som ikke længere er aktuelle. Her får du nogle af de vigtigste informationer.

Hjemsendelse med lønkompensation i henhold til trepartsaftalen

Særligt har der været stor uvished om, hvor mange af de feriedage, du er blevet varslet til at holde, der tæller med i de 5 dage, som du som ansat skal ”betale”, når arbejdsgiverne søger løntabsrefusion i henhold til trepartsaftalen.

Vi har aftalt med Dansk Erhverv, at hvis nogen bliver trukket for flere feriedage end de skulle, så løser er vi det i fred og ro, når ”røgen har lagt sig”.

Hvis du er i tvivl, om du er blevet trukket korrekt, så send en mail til os, hvor du skriver den periode, du er hjemsendt, og hvilke dage du er blevet trukket. Du skal også skrive, om du er trukket i ferie, feriefridage, afspadsering eller løn.

Det er tids nok at sende mailen, når du ved, hvornår du igen får lov at komme på arbejde.

Lønnedgang
Der er også mulighed for at indgå aftale om lønnedgang, og flere af Urmagerne og Optikernes medlemmer er blevet bedt om at tage stilling til, om man vil indgå en sådan aftale.

Urmagerne og Optikerne anbefaler, at du tænker dig nøje om, før du tiltræder en aftale om lønnedgang, da det kan få konsekvenser for dine dagpenge, hvis du siden bliver ledig. Og hvis virksomheden alligevel går konkurs, kan det også få betydning for den erstatning, du vil kunne få fra LG.

Du kan læse mere om lønkompensation, lønnedgang mv her

Vigtige nyheder

COVID-19: Sådan bliver du vaccineret som optiker og optometriststuderende, og du skal selv sikre at du ”kommer på listen”

Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut har netop udmeldt, at de nu er klar til at påbegynde vaccination af sundhedspersoner i målgruppe 4,...

Læs mere her