Lønstigning
Overenskomstforhandlingerne er ikke færdige, derfor er din lønregulering forsinket.
17. februar 2020

Du må vente lidt på din lønregulering

Hvert år den 1. marts plejer urmagernes og optikernes mindsteløn at stige. Det gør den formodentlig også i år, men vi ved endnu ikke hvor meget, da vi fortsat er i gang med at forhandle overenskomsterne.

Det siger næsten sig selv. Den overenskomstaftalte mindsteløn aftales ved overenskomstforhandlingerne.

Og da overenskomstforhandlingerne pt. ikke er afsluttet på urmagernes og optikernes område, ved vi i skrivende stund ikke, hvor stor stigningen på mindstelønnen bliver. Det ved vi til gengæld, når overenskomstforligene er indgået.

Urafstemning først
Men før aftalerne kan udmøntes i en lønstigning, der kan ses på lønsedlen, skal overenskomstforligene og de aftalte mindstelønninger til urafstemning blandt medlemmerne. Derfor må du vente lidt på din lønstigning.

Lønstigning tidligst med maj-lønnen
Vi forventer, at overenskomstforhandlingerne afsluttes, så forligene udsendes til urafstemning formentlig i marts eller april.

Derfor vil lønstigningerne tidligst være synlige på lønsedlen for maj måned. Her venter der så typisk også en lille efterbetaling for den eller de måneder, det tager at få overenskomstforhandlingerne helt afsluttet.

Her kan du læse mere
På vores hjemmeside kan du løbende følge, hvordan det går med overenskomstforhandlingerne

Vigtige nyheder

Ja til ny overenskomst for chefoptikere ansat hos F.A. Thiele A/S og Profil Optik Butikker A/S

Også chefoptikerne ansat hos Profil Optik Butikker A/S og F.A. Thiele A/S sagde ja til de ny 3 årig overenskomst, som Serviceforbundet og Urmagerne...

Læs mere her