Urmagerne har travlt op til jul, og derfor inddrages alle fridage ofte i december måned. Men du har krav på et ugentligt hviledøgn, også selv om det passer dårligt i butikkens planlægning.
Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne taler hvert år med urmagere, som slet ingen fridage har i december måned.
Men det er ikke lovligt.
I henhold til arbejdsmiljøloven skal du have et ugentligt hviledøgn. Og det er vigtigt at få en fridag midt i travlheden for ikke at være helt udbrændt, når julen endelig kommer.
Du kan læse beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse om hviledøgn her.