17. januar 2017

Digital succes gentages: Live streaming af medlemsmøde 1. februar

Nogle gange kan der være langt til Valby en novemberaften. Derfor har UOL i november testet muligheden for at live streame et medlemsmøde.

Over 200 valgte at møde op foran deres pc eller telefon for at høre mere om emnet Operation for AMD, foruden de 50, som havde mulighed for at komme til Ramsingsvej.

Vi bad om feedback på, hvordan det fungerede:
Medlemmerne mente, det var en fantastisk service, nemt at høre og at følge med, at de fik ”mere for kontingentet”. Flere var glade for muligheden for både at putte ungerne, være på barsel, eller bo langt fra Valby - og stadig blive opdateret med den nyeste viden og efteruddannelse.

Derfor følger vi op med live streaming af det næste medlemsmøde 1. februar, hvor Optiker Max Bonne og Øjenlæge Jon Peiter Saunte bl.a. vil fortælle om deres opfindelse Squint Scope, om hvordan det blev udviklet og hvordan det bruges i hverdagen.

Desuden holder Jon Peiter Saunte et supplerende indlæg om: Moderne behandling af skelen – optisk, medicinsk og kirurgisk. Der vil blandt andet blive vist film af skeleoperationer foretaget ved MISS teknik – Minimal Invasive Strabismus Surgery. Mødet vil starte kl. 19.30.

Der kommer separat mail med et link ud til alle optikermedlemmer, hvis vi altså har din e-mail-adresse. Ellers husk at melde den ind straks til uol@forbundet.dk.

Du kan selvfølgelig også melde dig til mødet IRL - in real life - her:

Eller via denne mail: tilmeldinguol@gmail.com

Vigtige nyheder

Chefoptikerne er ikke glemt

Overenskomstforhandlingerne for chefoptikere ansat i F.A. Thiele A/S og Profil Optik Butikker A/S genoptages 8 juni.

Læs mere her