24. oktober 2017

Louis Nielsen styrker ledelsen med klinisk ekspert


Optikerkæden Louis Nielsen skærper fokus på sundhedsydelser og opruster på det kliniske område med ansættelsen af Heidi Damgaard Buchholt, førende fagekspert og tidligere lektor fra Optikerhøjskolen i Randers.

Den 1. oktober tiltrådte Heidi Damgaard Buchholt, 42 år, i stillingen som Head of Professional Advancement i Louis Nielsen A/S. Her vil hun fremover være overordnet ansvarlig for den kliniske udvikling og kvalitetssikring i optikerkædens 75 butikker, og hun træder samtidig ind i virksomhedens direktion.

Heidi Buchholt har de seneste 12 år været ansat som lektor på Optikerhøjskolen i Randers, hvor hun har undervist i bl.a. optometri og oftalmologi, ligesom hun har brugt en del af sin tid på forskellige udviklingsprojekter, der bl.a. har resulteret i artikler til fagblade og en henvisningsguide.

Heidi Buchholt har en kandidatgrad i klinisk optometri fra Pennsylvania College of Optometry i USA.

Vigtige nyheder

COVID-19: Sådan bliver du vaccineret som optiker og optometriststuderende, og du skal selv sikre at du ”kommer på listen”

Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut har netop udmeldt, at de nu er klar til at påbegynde vaccination af sundhedspersoner i målgruppe 4,...

Læs mere her