18. januar 2017

Elin Schmidt - 40 års jubilæum ved Synoptik

Elin Schmidt fejrede den 1. januar 40 års jubilæum i Synoptik.

Gennem årene har Elin Schmidt grebet muligheden for at arbejde i tre forskellige Synoptik butikker i Odense og omegn, i Kongensgade og i Rosengårdscentret, og de seneste godt tre år som daglig leder i Synoptik Dalum. Elin Schmidt har desuden i en årrække haft speciale i svagsynshjælpemidler.

Elin startede som optikerelev i Aalborg i 1977, bare 17 år gammel.

”Jeg var helt grøn, og den eneste kvindelige optikerelev i en afdeling med ti mænd. Ofte blev jeg mødt af kunder, som ønskede at tale med en "rigtig" optiker – altså en mand. Så mine søde mandlige kollegaer gav mig et aftageligt overskæg, som de mente, at jeg kunne have glæde af at have i kittellommen. Det er sjovt at tænke tilbage på, for når man i dag besøger en optikerbutik, er personalesammensætningen helt modsat, og faget har udviklet sig til at være et fag med flest kvinder.”

Vigtige nyheder

COVID-19: Sådan bliver du vaccineret som optiker og optometriststuderende, og du skal selv sikre at du ”kommer på listen”

Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut har netop udmeldt, at de nu er klar til at påbegynde vaccination af sundhedspersoner i målgruppe 4,...

Læs mere her