12. oktober 2011
Referat af Urmagernes Generalforsamling 2011
Referat fra generalforsamling i Urmagernes Fagforening den 17. september 2011 på Hotel Opus, Horsens
1. Valg af dirigent
Formanden bød velkommen til Faglig Konference og generalforsamlingen.
Som dirigent valgtes John Nielsen.
2. Valg af sekretær
Som sekretær valgtes Anders Pedersen.
3. Beretning ved formanden
Efter godkendelse af dagsorden startede formanden sin beretning:
Jeg vil gerne have, at vi rejser os op og mindes de medlemmer, der er afgået ved døden.
Karl Marinus Pedersen - oktober 2010.
Niels Arentoft Svenningsen - januar 2011.
Ole Hoff - februar 2011.
Oluf Herman Hansen - april 2011.
Flemming Pedersen - april 2011.
Åge Thomsen - september 2011.
Siden sidste generalforsamling har det været en stille periode i urmagerafdelingen. Efter flere års arbejde med strukturændringer i Lands-sammenslutningen er afdelingen ved at finde sin arbejdsgang. Afdelingen har i denne periode blandt andet deltaget i bestyrelsesarbejde i afdelingen, i Landssammenslutningen og i Det Faglige Fællesudvalg. Poul Frank Sørensen og Keldor Skov har været skuemester ved svendeprøver. Medlemstallet i afdelingen har været stabilt de seneste år. I juni var medlemstallet 178 i alt med elever og efterlønner og 52 aldersmedlemmer. Det er glædeligt, at vores medlemstal er stabile, når mange andre fagforeningerne har mistet mange medlemmer. Ved den sidste opgørelse af dagpengemodtager i august 2011 var 13 urmager berørt af ledighed, heraf var der 3 nyudlærte og 3 på deltid. Det svarer til 3,7 %. Ledigheden er svagt stigende. Til sammenligning var 10 urmager i august 2010 berørt af ledighed.
Med den nye lønregulering den 1. september 2011 er vores minimalløn steget med 1.100 kr.
Svendenes minimalløn er på 31.877,- og 4. års elevernes er på 14.626,- kr.
Der er i alt blevet uddannet 19 urmager i 2011. I januar bestod 3 elever svendeprøven. Ved svendeprøven i juli bestod 16 elever.
En elev Marcus Olsen lavede et resultat, der belønnes med en bronzemedalje. At der bliver uddannet mange elever er positiv, hvilket Urmagerskolen og branchen er glade for.
Elevantallet på Urmagerskolen og antallet af praktikpladser er et problem. Der mangler praktikpladser - selvom Urmagerskolen har skolepraktik, og skolen sender skolepraktikelever i praktik i kortere eller længere tid - kan skolepraktikken til nød, men ikke erstatte - den virkelige praktik hos en mester.
Til foråret 2012 skal vi have forhandlet en ny overenskomst. En af udfordringerne kan blive liberalisering af lukkeloven, som med tiden giver forretningerne mulighed for at holde åben alle 7 dage om ugen. Jeg vil opfordre generalforsamlingen til at komme med emner og ønsker til den nye overenskomst.
Til slut en stor tak til Anette, Dorthe og Lisa på kontoret i Upsalagade.
En speciel tak til bestyrelsen og deres familie for den store velvilje til at deltage i urmagerafdelingens forskellige gøremål, der pga. af rejsetid kræver en del tid.
Keldor Skov spurgte, om der var ønske om at beholde den nuværende overenskomsts indhold, eller der var ønske om ændringer.
Anette Pedersen oplyste, at der er en del, især nyuddannede urmagere, der bliver ansat som sælger på en løn, der ligger meget lavere en umager-overenskomsten.
Omkring lørdagsarbejde oplyste Anette Pedersen, at op til 40 % af omsætningen er om lørdagen. Der blev drøftet spredningen i de 4 løntrin i vores nuværende overenskomst samt kommende ændringer i lukkeloven.
4. Regnskab ved kassereren
Regnskabet blev gennemgået og godkendt. Der blev ytret ønske om at udsende regnskabet på forhånd sammen med indkaldelse til generalforsamling, hvilket blev taget til efterretning.
5. Indkomne forslag
Der var ingen indkommende forslag.
6. Forslag fra bestyrelsen
Bestyrelsens forslag om et bevilge 1.000 kr. til Urmuseet og 400 kr. til Hjælpekassen blev vedtaget.
7. Budget og fastsættelse af kontingentet
Budget for 2012 blev ligeledes godkendt. Formanden oplyste, at der ikke var behov for forhøjelse af afdelingskontingent med den nuværende aktivitet og medlemsfremmøde. Keldor Skov efterlyste større aktivitet fra vore yngre medlemmer, samt forslag til aktiviteter fra vore yngre medlemmer.
Der blev foretaget følgende valg:
8. Valg af formand
Jens Kristensen modtog genvalg og blev valgt som formand.
9. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer
Anders Pedersen og Pernille Behrendt modtog begge genvalg og begge blev valgt som bestyrelsesmedlemmer.
10. Valg af 1 suppleant til bestyrelsen
Aage Ølgård modtog genvalg og blev valgt som 1 suppleant til bestyrelsen.
11. Valg af 1 revisor
Aksel Pedersen blev genvalgt som 1 revisor.
12. Valg af en revisorsuppleant
Posten som revisorsuppleant blev ikke besat.
13. Valg af 1 repræsentant til Understøttelseskassen
Keldor Skov blev genvalgt som 1 repræsentant til Understøttelseskassen.
14. Valg af 1 suppleant til Understøttelseskassen
Dorrit Iversen blev valgt som 1 suppleant til Understøttelseskassen.
15. Valg af 1 revisor til Understøttelseskassens regnskab
Niels Hansen blev valgt som 1 revisor til Understøttelseskassens regnskab.
16. Valg af 1 revisorsuppleant til Understøttelseskassens regnskab
Rita Vemmelund blev valgt som 1 revisorsuppleant til Understøttelseskassens regnskab.
17. Eventuelt
Under eventuelt efterlyste formanden forslag til kommende aktiviteter i fagforeningen. Der blev foreslået besøg på Urmuseet i Århus, hvilket fik formanden for fagkomiteen Frede Thomsen til at takke for den bevilget støtte, samt opfordring til at besøge den nye flotte udstilling på museet.
Formanden efterlyste kandidater til at være skuemester ved svendeprøverne, hvilket Alis Bak meldte sig til. Der blev drøftet resultatet ved sidste svendeprøve samt situationen vedrørende manglende praktikpladser.
Anette Pedersen oplyste, at det er faget, der som helhed har ansvaret for eleven og godkendelse af praktikpladserne.
Anders Pedersen opfordrede urmagersvendene til at benytte deres overenskomstmæssige ret til at deltage i kurser med løntabsdækning enten på Urmagerskolen eller de tillidsmandsuddannelser der arrangeres af Serviceforbundet.
Dirigenten takkede for god ro og orden og afsluttede generalforsamlingen 2011.