Nyt job

Er du i gang med at skifte job, er der en række forhold, du skal være opmærksom på.

For at det nye job skal blive en succes for både dig og din kommende arbejdsgiver, er det vigtigt, at I har afstemt forventningerne til hinanden. Hvad forventer du af jobbet, og hvad forventer arbejdsgiveren af dig?

Et nyt job er også en kærkommen lejlighed til at forhandle højere løn.

Hertil kan du gøre brug af vores lønstatistik:

Før du opsiger dit gamle job, anbefaler Urmagerne og Optikerne, at du har den nye ansættelsesaftale underskrevet og helt på plads.

Ansættelseskontrakt

Iht. lov om ansættelsesbeviser skal følgende fremgå af ansættelseskontrakten:

  • Arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse.
  • Arbejdsstedets beliggenhed eller oplysning om, at lønmodtageren er beskæftiget forskellige steder, hvis der ikke er et fast arbejdssted. Der skal også oplyses om hovedsæde eller arbejdsgiverens adresse.
  • Beskrivelse af arbejdet eller angivelse af lønmodtagerens titel, rang, stilling eller jobkategori.
  • Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt.
  • Ansættelsesforholdets forventede varighed, hvor der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse.
  • Lønmodtagerens rettigheder med hensyn til betalt ferie, herunder om der udbetales løn under ferie.
  • Varigheden af lønmodtagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller reglerne herom.
  • Den gældende eller aftalte løn, som lønmodtageren har ret til ved ansættelsesforholdets påbegyndelse og tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri. Det kan fx være pensionsbidrag eller kost og logi.
  • Lønnens udbetalingsterminer.
  • Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid.
  • Angivelse af hvilke kollektive overenskomster eller aftaler der regulerer arbejdsforholdet. Hvis der er tale om overenskomster eller aftaler indgået af parter uden for virksomheden, skal det endvidere oplyses, hvem disse parter er.

Du er altid velkommen til at indsende den nye kontrakt til fortroligt gennemsyn hos Urmagerne og Optikerne, før du underskriver kontrakten.

Det er vigtigt, at du gør dig klart, om den nye ansættelse er omfattet af en overenskomst, da en række af de mest almindelig aftaler på arbejdsmarkedet faktisk er aftalt i overenskomsterne og ikke er lovbefalet.

Desværre er ikke alle virksomheder indenfor urmagerbranchen overenskomstdækket, men er du tvivl, om hvorvidt din kommende arbejdsplads er overenskomstdækket, er du også velkommen til at kontakte Urmagerne og Optikerne.

Konkurrence- og kundeklausuler bruges meget sjældent indenfor urbranchen, og Urmagerne og Optikerne fraråder også sine medlemmer at underskrive kontrakter med disse klausuler.

Urmagerne og Optikerne har i samarbejde med Urmagernes Arbejdsgiverforening udarbejdet en standardansættelseskontrakt, som du kan se her, - hvis du/I ønsker et word-dokument som du/I kan skrive direkte i, - kan dette rekvireres via denne mail: uol@forbundet.dk.

 

Vigtige Nyheder

Fokus på arbejdsmiljø og netværk for arbejdsmiljørepræsentanter

På Urmagerne og Optikernes delegeretmøde i weekenden, blev det besluttet, at vi skal sætte fokus på arbejdsmiljøet. Derfor: Er du valgt som...

Læs mere her