Ledig

Vil du opsige din nuværende stilling eller er du blevet opsagt, så kontakt os i fagforeningen, så vi kan rådgive dig i processen. Vi tjekker opsigelsesvarsel og årsag, feriepenge og tilgodehavende løn.

Helt generelt gælder det, at opsigelse af ansættelsesforholdet skal ske skriftligt fra begge sider og være kommet frem til modtageren senest den sidste dag i måneden.

A-kasse og kommunalt jobcenter

Du vil som ledig dels være tilknyttet en A-kasse og dels dit kommunale jobcenter, hvor du jævnligt skal til møder om din jobsøgning.
Det er Min A-kasse, som udbetaler dagpenge, så du har en indkomst. Maksimale dagpenge udgør pr. 1. januar 2017: 18.403 kr. pr. mdr. For nyuddannede: 13.158 kr. pr. mdr. Nyuddannede forsørgere kan få 15.090 kr. pr. mdr.

Samtidig hjælper Min A-kasse dig videre til dit næste job med vejledning tilpasset dig og dine behov.

A-kassen har også tilbud som fx jobcafeer med fokus på tips & tricks til CV og ansøgning, rekrutteringsprocesser, jobsamtalen, Linkedin, motivation til jobsøgning, mindfulness og meget mere.

Du kan læse alt om dine rettigheder, pligter og livet som ledig på A-kassens hjemmeside

Har du spørgsmål ifm. ledighed og dagpenge, er det også her du skal rette dem:

Min A-kasse
Serviceforbundet
Ramsingsvej 30
2500 Valby

Telefon: 70 12 37 82

E-mail: minakasse@minakasse.dk

Som studerende/elev:

Ret til dagpenge som færdiguddannet

Vil du have ret til dagpenge fra den dag, du er færdiguddannet?

Er du under 30 år (på den dag du er færdig): Så skal du melde dig ind i a-kassen senest et år før din uddannelse er færdig. 

Er du over 30 år og ikke medlem af a-kassen, skal du indmelde dig i fagforeningen senest et år før din uddannelse er færdig. Og indmeldes i A-kasse straks efter endt uddannelse. Straks efter betyder senest 14 dage efter, at du har gennemført og færdiggjort din uddannelse. Får du ikke meldt dig ind senest 14 dage efter, vil du tidligst kunne modtage dagpenge efter 1 år.

Er du allerede medlem, er det også vigtigt, at du kontakter fagforeningen og/eller a-kassen for at blive indplaceret på den rette kontingenttype, efter endt uddannelse. Det kan have betydning for, hvor mange dagpenge du kan få udbetalt ved ledighed.

Find stillinger at søge

Nye jobopslag på optiker- og urmagerområdet finder du her på hjemmesiden på Jobbørsen.

Vigtige nyheder

Christina og Signe fik forskerstøtte

En gang om året uddeler Øjenforeningen og Bagenkop Nielsens Øjen-Fond støtte til forskning. Uddelingen for 2017 fandt sted onsdag 13. juni 2018,...

Læs mere her