Klik her for at se sidemenu
13. dec 2017

Nytårsaftensdag for urmagere og optikere

I år - 2017 - falder nytårsaftensdag på en søndag, og de fleste har fri. Men her er reglerne, hvis du skal på arbejde den 31. december.

I både urmagernes og optikernes overenskomster er nytårsaftensdag en almindelig arbejdsdag, dog falder den på en søndag i år.

Hvis du skulle have været på arbejde den søndag, og din arbejdsgiver vælger at lukke butikken, kan du blive varslet om at holde en enkeltstående feriedag eller en feriefridag. Det kræver dog, at arbejdsgiveren overholder ferielovens regler, der bl.a. siger, at du skal have besked om at afholde dagen som ferie eller feriefridag en måned forinden.

Iht. lukkeloven skal butikken lukke senest kl. 15.00 den 31. december. Skulle du have arbejdet længere end til kl. 15.00, kan virksomheden vælge at varsle din arbejdstid ændret, så du skal arbejde de resterende timer ind på et andet tidspunkt i arbejdstidsplanen. Det kræver dog også, at arbejdsgiveren har varslet ændringen med fire ugers varsel.

Du kan læse mere om reglerne for ændring af arbejdstid her:

Arbejdstid for urmagere
Arbejdstid for optikere