Torben Lange med den nye bog ”Neurooptometrisk stimulering og terapi”.
25. aug 2017

God ny kogebog til synstræning


Torben Lange har skrevet bogen Neurooptometrisk stimulering og terapi – kliniske erfaringer og øvelser.

Kim Fogelberg Christoffersen, Syn & Motorik anmelder:

”Jeg har kendt Torben i mange år og anser ham for en af dem i verden, der ved mest om synstræning.
Da Torben solgte sin klinik og begyndte at snakke om en bog, syntes jeg, at det var en fantastisk ide og forsømte efterfølgende ikke en lejlighed for at få ham i gang.
Jeg synes, at det færdige resultat er en super god ”kogebog”.

Bogen starter med en beskrivelse af Torben Langes opfattelse af syn. Herefter gennemgås, hvordan Torben Lange udfører undersøgelser af børn, amblyope, skelere.
Efterfølgende er bogen bygget op over ni cases, som gennemgås meget grundigt med henvisning til hvilke øvelser, der bruges hvornår i forløbet.
Øvelserne, der står beskrevet i sidste halvdel af bogen, er inddelt i klinikøvelser og hjemmetræningsøvelser. Beskrivelserne af hjemmetræningsøvelserne er beregnet til at udlevere til klienten.

Til sidst i bogen er der billeder af de anvendte instrumenter. Her vil jeg gerne lige tilføje, at man altså ikke behøver dem alle sammen for at udøve synstræning.
For overskuelighedens skyld er der på side 41 - 44 lavet lister over hvilken rækkefølge man kan lave øvelserne i, hvis træningsprogrammet er ukompliceret, hvis det er udviklingsorienteret eller hvis det er til amblyope eller skelere. Bogen kan således også bruges som opslagsbog, hvis man lige står og mangler en god idé til en øvelse.
Stor tak til Torben for det kæmpearbejde han har lagt i at skrive bogen.”

----------------------------------------------------------------------------------
Torben Lange (O.D., FCOVD): Neurooptometrisk stimulering og terapi
Torben Lange har igennem mange år arbejdet med alle grene af optometrien og gennem udvikling, lærdom og erfaring har han hjulpet mange klienter med deres visuelt relaterede problemer.

Bogen beskriver undersøgelsesmetoder og gennemgår, hvordan Torben Lange har hjulpet mange klienter med både klinik og hjemmetræning. Bogen gennemgår flere forskellige visuelt orienterede problemstillinger. 

Bogen er på 499 sider og kan bestilles på mail: t-lange@stofanet.dk
Prisen er kr. 485,- + porto. Oplys venligst navn og erhvervsadresse samt mobilnummer og mailadresse.

Vigtige Nyheder

Fokus på arbejdsmiljø og netværk for arbejdsmiljørepræsentanter

På Urmagerne og Optikernes delegeretmøde i weekenden, blev det besluttet, at vi skal sætte fokus på arbejdsmiljøet. Derfor: Er du valgt som...

Læs mere her