Klik her for at se sidemenu
Ring til os: 35 47 34 00
Formand Anette Pedersen
Formand Anette Pedersen på delegeretmødet 2017.
22. sep 2017

Mere efteruddannelse til optikerne nødvendig

Bekymring over utilstrækkelig uddannelse til optikerne i nye undersøgelser, forventning om mere hjælpepersonale til salg – og nye attraktive job til optikerne i sundhedsvæsenet. Det var nogle af emnerne på delegeretmødet, som blev afholdt i weekenden.

For fire år siden klagede formand Anette Pedersen over, at virksomhederne ikke udnyttede optikernes viden. På delegeretmødet i år var hun bekymret over, at de samme virksomheder leverer undersøgelser, som optikerne burde være uddannet bedre til. Men hun forudså på delegeretmødet i weekenden, at der inden for de nærmeste år kommer efteruddannelse blandt andet med fundusfotografering.

”Jeg tror, at optikernes arbejde koncentreres mere og mere om klinikken, og at der vil komme hjælpepersonale til at klare salgsarbejdet, de steder det ikke allerede er sket. Arbejdsområderne hos øjenlæger, privathospitaler og øjenafdelinger vil fortsætte med at vokse. Det er attraktive jobs for mange optikere”, konstaterede hun. Delegeretmødet blev holdt i Odense 16. og 17. september.

Bistand ved klager over optikere
Urmagerne og Optikerne vil hjælpe de medlemmer, som kommer i klemme ved en klage til Styrelsen for Patientsikkerhed, og hvor klagen ender i Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, fremgik det af beretningen. Anette Pedersen frygtede, at når en virksomhed har investeret mange penge i udstyr og markedsføring, så kunne en optiker, der får en klage, nemt blive syndebuk i stedet for at virksomheden bakkede den ansatte op.

Du kan i oktober-udgaven af TID&SYN læse meget mere om delegeretmødet.


Vigtige nyheder

Nyt på hjemmesiden: Tips og inspiration om arbejdsmiljø

Nu finder du information, inspiration og links til gode redskaber om godt arbejdsmiljø på hjemmesiden - om både rammer, fysisk og psykisk...

Læs mere her