21. jun 2017

Lej en bolig via PFA

Har du pension i PFA, får du nye muligheder for at få en lejebolig. PFA Boliger er en boligportal, der giver kunder i PFA Pension mulighed for at skrive sig op på interesselisten og få fortrinsret til lejeboliger i de ejendomme, som PFA-koncernen ejer.

Lejeboligerne er indtil videre begrænset til en håndfuld allerede beboede ejendomme i hovedstadsområdet, men PFA forventer, at udbuddet vil vokse de kommende år og bredes ud til flere større byer i Danmark.

Hvilke lejeboliger kan man få adgang til?

På Mit PFA under ”PFA Boliger” og ”Søg bolig” kan du få et samlet overblik over alle PFA-koncernens udlejningsejendomme og de boliger, der tilbydes, inkl. uddybende beskrivelser af ejendommen og lejemålet. Lejeboligerne er opdelt efter antal rum, kvadratmeter og lejeniveau - også kaldet boligtypen.

Hvordan skriver du dig op til en lejebolig?

Du kan skrive dig op til lejeboliger via Mit PFA og vil til enhver tid kunne logge på og se de boliger, du er skrevet op til under fanen ”Mine boliger”, ligesom du kan ændre dine boligvalg eller skrive dig op til flere boliger.

Det er ikke muligt at skrive sig op til PFA Boliger ved at kontakte PFA Pension pr. telefon eller e-mail. Udlejning af boligerne sker på markedsvilkår.

Læs mere:

Se en video om at skrive sig op på PFA Boliger

Læs desuden om vilkår mm. for PFA Boliger på siden med ”Spørgsmål og svar om PFA Boliger”.


Vigtige nyheder

Optikere skal have tilsyn

Fra 2018 kommer der tilsynsførende på besøg hos optikere. De skal afdække, om der er styr på journaler, retningslinjer og patientsikkerhed.

Læs mere her