21. jun 2017

Hurtig hjælp ved sygemelding pga. stress

Gået ned med stress? PFA’s EarlyCare afklarer, hjælper og lægger en plan. Og det allerede fra første sygedag, hvis du har en sygemelding på mere end 14 dage.

Traditionelt er sommerferien - og særligt tiden efter - en tid, hvor medlemmerne vælter med stress, fortæller formand Anette Pedersen. Det kræver en særlig indsats - og nu har en ny interessent meldt sig på banen.

Pensionsselskabet PFA har pr. 1 april lanceret tilbuddet EarlyCare som en hjælp til at forhindre medlemmernes langtidssygemeldinger pga. stress og trivselsproblemer. Pensionskassens egne data, erfaringer fra arbejdspladser og den nyeste forskning viser nemlig, at en tidlig indsats kan forhindre at sygemeldinger trækkes i langdrag.

Helhed fremmer helbred

”Hjælpen bliver mest effektiv, når den tager udgangspunkt i det hele menneske og kigger på sundhed hele vejen rundt - fra kost, motion og søvn til trivsel og mental sundhed”, hedder det i PFA’s materiale.

Allerede fra første dag i en sygemelding på mere end 14 dage kan man som medarbejder ringe til en hotline og tale med en social- og sundhedsfaglig konsulent, en såkaldt Health Guide. Her vil helbredssituationen blive afklaret og medlemmet vil blive guidet videre til et individuelt tilpasset behandlingsforløb hos forskellige specialister.

EarlyCare gør det lettere for den sygemeldte medarbejder at bevare forbindelsen til arbejdspladsen, mens man får hjælp.

Ordningen udfylder det hul, der hidtil har været mellem den forebyggende indsats (inden en sygemelding) og skillelinjen ved tre måneders sygdom, hvor et forløb kaldet PFA Erhvervsevne sættes i gang.

Læs mere:

Information på PFA Sundheds hjemmeside



Vigtige Nyheder

Nye dagpengeregler per 1. juli

Pr. 1. juli 2017 er nye dagpengeregler trådt i kraft – den 2. runde i dagpengereformen. Det betyder ret omfattende ændringer i den måde, du...

Læs mere her