Hotel Postgaarden, Fredericia
16. jan 2018

Urmagernes Fagforening holder generalforsamling

Urmagernes Fagforening holder søndag 25. februar kl. 16.00 generalforsamling på Hotel Postgaarden, Oldenborggade 4, 7000 Fredericia.

Denne gang vil generalforsamling ikke være over en weekend, men kun et éndags arrangement, idet vi har valgt at yde et tilskud til vores kommende tur til Schweiz.


Program søndag 25. februar 2018


Kl. 15.00 Velkommen med kaffe og kage.

Kl. 16.00 Urmagernes Fagforenings generalforsamling.

Kl. 17.30 Middag inkl. et glas vin, øl eller vand.


Praktisk

Generalforsamling med efterfølgende middag er gratis for medlemmer.

Du må gerne invitere en ledsager med til arrangementet. Det koster 200 kr. for spisning.

Der bliver udbetalt rejsegodtgørelse til medlemmer efter billigste billet med DSB fra den station, der ligger tættest på din bopæl - til Fredericia, minus en egenbetaling på 100 kr.

Selve dagsordenen vil blive fremsendt på mail til de tilmeldte.


Sådan kommer du med

Du sender en e-mail til dorrit.iversen@outlook.dk med disse oplysninger:

  • Dit navn og mobil nr. samt navn på eventuel ledsager
  • Om du deltager til spisning efter generalforsamlingen

Du kan også sende din tilmelding som brev til: Dorrit Iversen, Søndervang 28, 2670 Greve.

Her må meget gerne opgives mailadresse og mobil-nr. Du kan også give besked på telefon 29 89 70 66.


Urmagernes Fagforening skal have din tilmelding senest søndag 4. februar 2018.



Vigtige nyheder

Sådan skal du forholde dig under konflikten

Konflikterne er varslet for de ansatte, som er ansat under en overenskomst, men både Danske Regioner og Kommunernes Landsforening har gentagende...

Læs mere her