Klik her for at se sidemenu
Ring til os: 35 47 34 00
DOKK logo
20. apr 2017

Dansk Optometri og Kontaktlinse Konference 2017

Skal du med? Savner du ny inspiration og viden om, hvad der rører sig i optikbranchen – både når det gælder forskning og nye produkter på markedet?

Så kunne det være en god idé at deltage i Dansk Optometri og Kontaktlinse Konference, der i år foregår i weekenden 28. og 29. oktober i København. Et af hovedtemaerne bliver myopi.

På årets konference vil der være særligt fokus på myopi – og håbet er, at få præsenteret den nyeste viden om forebyggelse og behandling. Vi har derfor inviteret en af verdens førende forsker indenfor myopi-området:

Zadnik

Karla Zadnik, OD, ph.D. er professor på The Ohio State University College of Optometry. Karla Zadnik har skrevet en lang række artikler omkring myopi og har desuden holdt mange foredrag om emnet. Karla Zadnik har betroede poster som bl.a. medlem af The American Academy of Optometry, hvor hun også er formand for afdelingerne med speciale i hornhinden og kontaktlinser. Karla Zadnik er også medlem af og formand for den amerikanske optikerforenings forskningskomité og har gennem sin lange karriere ledet flere forskningsprojekter.

Programudvalget arbejder på højtryk for at få sammensat endnu et godt program. Og hjemmesiden er ved at blive opdateret, så du snart kan følge med – og ikke mindst tilmelde dig på www.optometrikonference.dk.

Vi skal nok give besked, når hjemmesiden åbner for tilmelding, men allerede nu kan vi afsløre følgende praktiske informationer:

Hvornår:
28. og 29. oktober 2017

Hvor:
Radisson Blu Scandinavia Hotel, Amager Boulevard 70, 2300 København S.

Pris:
Medlem (Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne, Optikerforeningen, Norges Optikerforbund, Sveriges Optikerforbund eller Islands Optikerforening): 2.995 kr. for begge dage. Lørdag eller søndag 2.195 kr.

Ikke-medlemmer: 3.795 kr. for begge dage. Lørdag eller søndag 2.995 kr. 
Studerende: 695 kr. for begge dage eller 395 kr. for lørdag eller søndag.

Festmiddag lørdag aften 645 kr.

Ophold:
Hvis du ønsker overnatning i forbindelse med konferencen, kan den bookes direkte på hotellet til 1.395 kr. pr. nat. for dobbeltværelse og 1.195 kr. for enkeltværelse.
Der er mulighed for gratis parkering i forbindelse med overnatning på hotellet. Ikke overnattende gæster kan parkere for 195 kr. pr. døgn. 


Det får du:
En faglig og social weekend med fokus på den nyeste forskning og optometribranchens mest aktuelle emner. Du får mulighed for at møde både nationale og internationale forskere og fagpersoner og lytte til spændende foredrag, tale med udstillere og selvfølgelig mulighed for networking med kolleger.

Hvem kan deltage?
Optikere, optometrister, leverandører, studerende og andre med interesse for optometri og kontaktlinser.
Tilmelding og yderligere oplysninger kommer snart på: www.optometrikonference.dk


Vigtige nyheder

Nyt på hjemmesiden: Tips og inspiration om arbejdsmiljø

Nu finder du information, inspiration og links til gode redskaber om godt arbejdsmiljø på hjemmesiden - om både rammer, fysisk og psykisk...

Læs mere her