Nyt om OK-forhandlingerne
Foto: Shutterstock
20. februar 2020

Sådan går det med OK-forhandlingerne

Lige som på langt de fleste andre overenskomstområder, er der er fortsat ikke indgået nogen aftale om ny overenskomst for optikere og urmagere. Men for at sætte gang i forhandlingerne, har Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne sendt strejkevarsel til arbejdsgiverne.

Søndag den 9. februar indgik CO Industri og DI det første overenskomstforlig på det private område.

Men herefter er der ikke rigtig kommet forlig på andre områder og for at sætte gang i forhandlingerne, er der nu udsendt strejkevarsel på langt de fleste overenskomster som udløber 1. marts.

Det gælder også urmagerne og optikerne.

Er der ikke indgået aftale om ny overenskomst 1. marts kan en konflikt blive aktuel, hvis ikke Forligsmanden vælger at udsætte konflikten.

Forligsmanden har mulighed for at udsætte en varslet konflikt, hvis han/hun skønner, at der er mulighed for at opnå et forlig eller en mæglingsskitse.

Du kan holde dig opdateret her på siden om det videre forløb, ligesom vi naturligvis vil holde dig løbende orienteret, om hvad der sker.

Vigtige nyheder

Nu skal du stemme om din overenskomst

Er du ansat under enten urmager- eller optikeroverenskomsten, så er det tid til at stemme om de indgåede...

Læs mere her