Sommerferie
Du har optjent lidt over 3 ugers sommerferie.
Foto: Shutterstock
21. januar 2020

Husk de nye regler for ferie, når du skal bestille sommerferie

Den nye ferielov træder i kraft 1. september i år. Lige nu er der en overgangsordning, som har betydning for antallet af feriedage til sommer.

Når du skal planlægge årets sommerferie, så skal du være opmærksom på, at vi er inde i et feriemæssigt overgangsår.

Den 1. maj 2020 får du op til 16,64 feriedage. Det er de feriedage, du har optjent fra 1. januar 2019 til 31. august 2019. Det betyder, at du har lidt over 3 ugers sommerferie, med mindre du har overført noget ferie fra tidligere eller har mere end de normale 5 ugers ferie på et år.

Ny ferielov
1. september 2020 træder den nye ferielov i kraft. Det vigtigste i den nye ferielov er samtidighedsferie. Det betyder, at du optjener 2,08 feriedage for hver måneds ansættelse, som du kan holde allerede måneden efter, du har optjent dem.

Ingen ændring i varsling af ferie
Dit ferievarsel vil være det samme som i dag. Det betyder, at din arbejdsgiver stadig skal varsle din hovedferie med 3 måneder og din restferie med mindst 1 måned.

Du har også stadig krav på at holde 3 ugers sammenhængende ferie fra 1. maj til 30. september.

Læs mere om den nye ferielov og overgangsordningen
borger.dk kan du læse meget mere om den nye ferielov.

Vigtige nyheder

Sådan går det med OK-forhandlingerne

Lige som på langt de fleste andre overenskomstområder, er der er fortsat ikke indgået nogen aftale om ny overenskomst for optikere og urmagere. Men...

Læs mere her