Kontingent 2020
Se mere om dit kontingent for 2020
Foto: Shutterstock
18. december 2019

Sådan bliver dit kontingent i 2020 som urmager og optiker

Et nyt år byder traditionen tro også på nye opgaver. Blandt andet skal der ses på familiebudgettet for det kommende år, og hertil skal du kende dit medlemskontingent for 2020. Husk, at du kan trække kontingentet fra i skat.

Det samlede kontingent til Serviceforbundet, Urmagerne og Optikerne samt din afdeling inkl. fritidsulykkesforsikring og arbejdsløshedskasse bliver 976,50 kr. pr. måned i 2020.

(Uden fritidsulykkesforsikringen er kontingentet 937,50 kr.)

Er du også tilmeldt efterlønsordningen, bliver dit kontingent 1490,50 kr. pr. måned.

(Uden fritidsulykkesforsikringen er kontingentet 1.451,50 kr.)

Er du medlem som elev eller studerende under 30 år bliver dit kontingent 46 kr. pr. måned. Hertil kan du vælge også at få en fritidsulykkesforsikring, som koster 39 kr. pr. måned.

Dit kontingent til Serviceforbundet - Urmagerne og Optikerne er sat sammen af flere beløb, som fordeles mellem Serviceforbundet (fællesforbundet) og landssammenslutningen Urmagerne og Optikerne samt bidrag til arbejdsløshedsforsikring og efterløn.

Husk, at du kan trække fra i skat
Kontingent til både fagforening og a-kassen er fradragsberettiget på selvangivelsen. Det betyder, at det betalte kontingent fratrækkes ved beregningen af skat. Den typiske værdi af skattefradraget er ca. 30 procent.

Du skal ikke selv indtaste noget: A-kassekontingent og fagforeningskontingent bliver automatisk indberettet til SKAT.


Vigtige nyheder

Sådan bliver dit kontingent i 2020 som urmager og optiker

Et nyt år byder traditionen tro også på nye opgaver. Blandt andet skal der ses på familiebudgettet for det kommende år, og hertil skal du kende dit...

Læs mere her