Urmager sikkerhedsforanstaltning
Har du styr på, hvordan du skal forholde dig, hvis du bliver udsat for røveri og tyveri?
Foto: Shutterstock
20. august 2019

Urmagerne har styr på, hvordan de skal forholde sig under røveri og tyveri

Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne gennemførte i juni måned en undersøgelse af urmagernes arbejdsmiljø, hvor vi blandt andet spurgte, om urmagerne vidste, hvordan de skal forholde sig under tyveri og røveri.
Og undersøgelsen afslører, at det er et område, som urmagerne har styr på.

Baggrunden er yderst alvorlig. Der har været alt for mange røverier i urbutikker, men urmagerne ser ud til at tage problemstillingen alvorlig.

Det afslører den undersøgelse, som Serviceforbundet - Urmagerne og Optikerne har udarbejdet af urmagernes arbejdsmiljø.

95% af de urmagere, der har besvaret undersøgelsen, oplyser, at de ved, hvordan de skal forholde sig i tilfælde af røveri, og 90% oplyser, at de ved, hvordan de skal forholde sig ved butikstyveri.

Da et butikstyveri, der bliver håndteret forkert af personalet, alt for nemt kan udvikle sig til et røveri, er det positivt, at urmagerne har fokus på begge scenarier.

Dog må tallene tages med forbehold, da kun 22 urmagere har besvaret undersøgelsen, og det gør den desværre ikke så valid, som vi kunne ønske os.

Hvis du vil lære mere om, hvordan man handler mest hensigtsmæssig under et røveri for at undgå, at situationen udvikler sig, så se med her



Sådan svarede urmagerne:

23% af urmagerne oplyser, at deres butik enten har dobbeltdøre/sluse, eller at kunderne skal ringe på, for at døren til butikken åbnes.

95% af urmagerne oplyser, at de ved, hvordan de skal forholde sig i tilfælde af røveri.

90% af urmagerne oplyser, at de ved, hvordan de skal forholde sig ved butikstyveri.


Vigtige nyheder

Optimus by Essilor 2019

De nominerede til de tre Optimus by Essilor priser er nu offentliggjort, og de nominerede er:

Læs mere her