Spørgsmål om ferie
Hvor meget ferie kan jeg holde til næste år?
Foto: Shutterstock
22. august 2019

Skal jeg spare op til min sommerferie i 2020?

Ved overgangen til den nye ferielov, som træder i kraft 1. september 2020, er der taget højde for, at ingen kommer i klemme. Der er blandt andet indsat et miniferieår, som sikrer, at du kan holde sommerferie som normalt i 2020.

Har du været ansat fra før 2019 og frem til 31. august 2019, har du allerede nu opsparet 16,5 feriedage, som du kan holde fra 1. maj 2020 til 1. september 2020, hvor den nye ferielov træder i kraft.

Det betyder, at du til din sommerferie i 2020, har optjent 3 uger og 1,5 dags ferie, som du kan holde. Du har også mulighed for at vente med at holde ferien frem til 31. december 2020, ligesom der fortsat er mulighed for at overføre ikke afholdt ferie som tidligere.

Det kan specielt være aktuelt, hvis du skal holde barsels- og forældreorlov i 2020.

Men indtil den 1. maj 2020 er den gamle ferielov stadig gældende, og her er alt, som det plejer.

Er du først startet på arbejdsmarkedet efter 1. januar 2019, gælder der lidt andre regler.

De regler og hele den nye ferielov, kan du læse mere om her

Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne vil løbende holde dig ajour på, hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med den nye ferielov, men du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål hertil.


Vigtige nyheder

Optimus by Essilor 2019

De nominerede til de tre Optimus by Essilor priser er nu offentliggjort, og de nominerede er:

Læs mere her