Shutterstock-foto
21. mar 2018

Sådan skal du forholde dig under konflikten

Konflikterne er varslet for de ansatte, som er ansat under en overenskomst, men både Danske Regioner og Kommunernes Landsforening har gentagende gange afslået at indgå overenskomst for optikere/optometrister. Derfor er de offentlige ansatte optikere/optometrister ansat på individuelle ansættelsesvilkår og derfor ikke omfattet af konflikten.

I din kontrakt kan det godt stå, at ansættelsen er på individuelle vilkår, men at man følger reglerne i en overenskomst for arbejdstid, løn eller lignende. Står det i din kontrakt, er du ansat på individuelle vilkår og ikke overenskomstansat.

Er du i tvivl, om du er ansat under en individuel ansættelse eller er overenskomstansat, så indsend en kopi af dit ansættelsesbevis til os. Men husk – hvis du indsender det pr. mail at strege dit cpr-nummer ud, eller sende mailen som ”sikker mail”.

Hvis du skal arbejde under konflikten

Hvis du er ansat på individuelle vilkår, skal du arbejde under konflikten.

Du skal kun udføre det arbejde, som du normalt udfører.

Du må ikke udføre det arbejde, som dine kollegaer, der er i konflikt, normalt udfører.

Du kan heller ikke pålægges at udføre konfliktramt arbejde.

Det er vigtigt, at du overholder disse fagretslige regler. Opstår der diskussion på arbejdspladsen om dette, skal du kontakte os.

Hvis du bliver omfattet af konflikten

Hvis du bliver omfattet af konflikten, skal du straks kontakte Urmagerne og Optikerne.

Vi vil allerførst sikre os, om det er korrekt, at du skal i konflikt. Vi ønsker ikke, at nogen af vores medlemmer uberettiget inddrages i en lockout, når arbejdsgiverne nægter at indgå overenskomst for optikerne/optometristerne.

Serviceforbundet udbetaler konfliktunderstøttelse til de medlemmer, der i Serviceforbundet omfattes af overenskomsten. Der udbetales konfliktunderstøttelse svarende til højeste dagpengesats.

Du kan læse mere her, om de regler der gælder under en konflikt:

https://www.serviceforbundet.dk/OK2018/Information%20om%20OK/Konfliktguide.aspx

Har du spørgsmål, så kontakt os endelig. Send en e-mail til uol@forbundet.dk eller ring på telefon 35 47 34 00.


Vigtige nyheder

Christina og Signe fik forskerstøtte

En gang om året uddeler Øjenforeningen og Bagenkop Nielsens Øjen-Fond støtte til forskning. Uddelingen for 2017 fandt sted onsdag 13. juni 2018,...

Læs mere her