REthink dit arbejdsliv: To optikerstillinger på Samsø

ExamVision og Samsø Optik samarbejder om at tilbyde to optikerstillinger på idylliske Samsø. “Vi går ikke på kompromis med kvalitet og det mener vi heller ikke vores medarbejdere skal. Stillingerne kan derfor skrues sammen, så de passer med jeres behov og vi opfordrer alle med mod på det kvalitetsprægede og meningsfulde liv til at søge. F.eks. et optikerpar”, smiler ExamVisions direktør Kim Jensen.

ExamVision er en prisvindende og international gazellevirksomhed med speciale i skræddersyede præcisions-lupbriller til speciallæger og mindre end 300 meter derfra ligger den stilbevidste og velbesøgte Samsø Optik, hvor kvalitet og personlighed spiller en stor rolle. Det er altså muligt at kombinere stillingerne med butiksarbejde og fremstilling af højkvalitative lupbriller.

"Livet på Samsø er lig med det gode liv, og vi er ret stolte af at sende 2017's måske bedste jobannonce afsted”, tilføjer ExamVisions bestyrelsesformand Henrik Bense-Petersen, der samtidig er ejer af Samsø Optik. Hele holdet bag ExamVision og Samsø Optik står klar til at byde velkommen og hjælper med alt fra boligjagt, job til ægtefællen, gode råd og undervisning i samsk.

Kontakt Henrik, tlf. 40909060 eller Kristian, tlf. 23234369 og læs mere på www.exam-vision.com/job

Om det gode liv på Samsø:

www.samsoe.dk/flyt-til-samsoe
www.facebook.com/levdrommen



Vigtige nyheder

Optikere skal have tilsyn

Fra 2018 kommer der tilsynsførende på besøg hos optikere. De skal afdække, om der er styr på journaler, retningslinjer og patientsikkerhed.

Læs mere her